Supplerende behandlingsformer

Laserterapi

Laser er en særlig form for forstærket lys med evnen til at trænge dybt ind i vævet og overføre energi til cellerne i kroppen. Terapeutiske lasere er ufarlige og smertefri. En laserbehandling kombineres ofte med anden behandling, men kan også stå alene, fx som opfølgende behandling.

Der er ingen bivirkninger ved behandlingen, højst lidt uro eller murren i det behandlede område. Jeg benytter en PowerLaser 500, der er CE-certificeret som medicinsk udstyr til behandling af:

  • Gigtsmerter
  • Inflammation forårsaget af skader
  • Tennisalbue/Musearm
  • Muskelsmerter
  • Sårheling

11_powerlaser

Laseren kan benyttes til mange andre formål, fx hælsporer, hudproblemer og fibersprængninger.

Akutte skader kan i princippet behandles flere gange om dagen, mens mere kroniske problemer typisk behandles et par gange om ugen.