Ansigtsmassage med Gua Sha & Cupping
Hvad er behandlingen god for?
Denne skønne ansigtsmassage med en kombination af gua sha og cupping er en holistisk ansigtsmassage, der:
- forbedrer blodcirkulationen og løfter ansigtet
- dræner ansigtet for væske
- reducerer rynker
- giver en blød hud med en fin glød
- afstresser
Hvad består behandlingen af?
Elementerne i denne behandling er:
- nakkemassage
- hovedbundsmassage
- gua sha
- stimulering af akupressurpunkter i ansigtet
- cupping
- ansigtsrulle
Hvad er gua sha?
Gua sha er en traditionel, kinesisk behandlingsform, der involverer brug af en glat genstand, der for eksempel kan være af jade, krystal, horn eller metal. Materialet er ikke afgørende for virkningen. Ved hjælp af denne genstand skraber man huden med et let tryk. Herved lindres spændinger, og drænering af lymfen forbedres. Gua sha-behandling kan resultere i en midlertidig rødmen på grund af den øgede blodgennemstrømning og frigivelse af toksiner.
Ansigtsrullen benyttes som afslutning på behandlingen. Den køler den muligvis varme hud. Rullen er naturligt kold. Den kan være lavet af andre materialer, for eksempel krystal, himalayasalt eller jade.
Hvad er cupping?
Cupping er brug af sugekopper, der skaber et vakuum i huden og stimulerer blodcirkulationen. Den mindsker hævelser i ansigtet og fremmer en sund glød i huden.
Her anvendes kopper af blød silikone.
Hvilke produkter bruges der?
Huden afrenses med en kombineret rensemælk/skintonic, og under selve massagen benyttes en hybenkerneolie med lidt duft. Bryder du dig ikke om – eller tåler du ikke – duft, kan jeg tilbyde brug af en neutral mandelolie.
Hvor ofte skal man have behandling?
Ansigtsmassage med gua sha og cupping kan sagtens stå alene, men 3-4 behandlinger en gang om ugen med efterfølgende opfølgning hver 3-4 uge giver selvfølgelig et resultat, der holder længere. Det er ikke til præcist at sige, hvor længe en behandling holder; vi er alle forskellige. Det er også altid en god idé at se på kost- og motionsvaner. Drikker du for eksempel nok vand, og indtager du nogle gode olier?
Hvornår skal man ikke modtage behandling?
Normalt kan alle tåle behandlingen, da trykket på huden afpasses efter den enkelte. Der kan dog være situationer, hvor det er bedre at vente til en anden gang. Det gælder for eksempel, hvis din hud er meget solskadet eller betændt, eller hvis du har hævede lymfekirtler på halsen. Det er heller ikke så godt med sår i ansigtet. Har du feber, er det også bedre at vente, til du er rask igen.
Hvad koster en behandling?
En normalbehandling varer 45 min. og koster 430 kr.
Du kan vælge at koble manuelle liftingteknikker på. Så er varigheden 1 time, og prisen er 565 kr.
Det er også muligt at lade denne ansigtsbehandling indgå i en kombinationsbehandling på 90 min. med zoneterapi, massage eller lymfedrænage. 90 min. koster 790 kr.